Væk mig

Væk mig når det her er overstået. 

Jeg vil væk, nu.

For jeg er fanget i et spin af ventetid, usikkerhed, magtesløshed og vrede. En følelse af ikke at kunne vågne fra et mareridt. Men jeg er vågen. Vågen i et mareridt.

Et mareridt, der hærger døgnet rundt. Der sluger et grin på vej, brat stopper en leg, ødelægger en dejlig tanke og sætter stopper for enhver spontan planlægning. Stop nu!

Jeg vil ikke være slave af det. Jeg vil selv bestemme. Det er en kamp hvert minut. Somme tider glemmer jeg det et øjeblik – og så er jeg nærværende i livet. Men et jag eller et stik fra kroppen får mig fluks tilbage i mørket. Det er der stadig. Øv. Men hvor føltes det rart at være i lyset for en stund.

Op og ned. Ud og hjem. Juhu og øv. Smerter og smertefri. Liv og død. Ulykke og lykke. Skærende og opslidende kontraster. Det er til at blive sindssyg af. Jeg vil bare være mig. Lige nu har mange en andel i min krop. Jeg vil ikke være fremmed i min egen krop. Ej heller dele min krop. Jeg vil være mig. Bare mig. Uden prøver, stik, tester, scanninger og alvorlige samtaler. Så væk mig, når jeg er fri igen.