På vej

Gid livet altid kunne være som en spæd sommermorgen, på vej hjem fra en fantastisk fest, beruset af eventyr, hvor luften er lun og blød som silke. 

Din krop er træt, nærmest bedøvet og langsom, men hver en celle i din krop lystrer, iagttager, lytter og dufter.

Fuglene synger og snart tager solen fat. Det er ikke nat mere. Men heller ikke dag. En skøn mellemstation, hvor du er årvågen.

Byen strækker sig. Lidt endnu. Står snart op, når du går i seng. Det hele er omvendt. Og intet kunne være bedre…


Del indlægget:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *