Drop sundhedsfanatismen

Jeg har lige læst en inspirerende bog. Det er så befriende, når nogen gør op med vores sindssyge sundhedsfokusering, som jeg også selv har været underlagt og været styret af.

Intet ekstremt gør dig lykkelig, hverken restriktioner, forbud eller at udelukke bestemte madvarer. Samt at sætte helt urealistiske træningskrav op. Du skuffer kun dig selv, for det er så svært at overholde disse regimer, at du oftere (læs: hver aften) vil føle dig som meget mere som en fiasko end som en succes.

Den konstante dårlige samvittighed er født. Og det gør intet godt. At være ekstrem eller at have konstant dårlig samvittighed tærer på kroppen. Det er absolut ikke lig med sundhed, tværtimod. Det nedbryder din krop og dit sind.
Heller ikke om du så blev til den fitnessmodel, du sukker efter på Instagram. For vi bliver alligevel aldrig tilfredse. Mere vil have mere. Lige 5 kilo mere eller lige 5 % mindre fedtmasse, så bliver jeg hel, glad eller lykkelig.

Kroppens udsende er aldrig i sig selv en vej til lykke. Det er ikke dit udseende, der gør dig glad. Socialt samvær og at skrue ned for forventningerne gør. Selvfølgelig giver det velvære at have det godt i sin krop, men det kan opfyldes ved at slippe besættelsen.

Fokuser på handlingerne og ikke slutmålet. Sammenlign dig ikke med andre. Find dine egne værdier. Lad ikke andre diktere, hvad du skal gøre og synes. Hvis du stræber efter perfektion, vil du altid være utilfreds. Det kan ingen være hele tiden. Vi er middelmådige og det er sgu fantastisk.

Tænk alt den frihed, tid og energi du kunne frigive ved ikke konstant at have fokus på kroppen, forbud, vægt og på mad. Hvad du må og ikke må. Den dårlige samvittighed. Sammenligningen med urealistiske fitness-guruer, der fremviser glinsende sixpack (som de måske har to dage på et år).

Men hvor er de sluppy søndagsbilleder med en pizza i sofaen? Sig slut med forbudt og vend perspektivet.
Vi skal spise varieret. Og det kan sagtens forenes med en kage eller en sodavand. Der findes ikke usund mad. Alt handler om mængder. Det er mængderne, der gør at noget bliver usundt. For omvendt er det så også usundt at sortere en masse fødevarer fra og kun må spise 4 bestemte fødevarer, selvom de på papiret er super sunde.

Sænk forventningerne, så kommer du ikke ud i at overspise og drop at veje hvert enkelt tyggegummi, for så vil det helt automatisk være nemmere for dig at nyde din mad og vælge, hvad der gør den godt. Det kan du mærke, når du ikke gør det med tvang. Mad skal være nydelse og træning skal være sjovt. Så tænk fx: det kunne være fedt, hvis jeg spiste én grøntsag i dag eller lavede én træningsøvelse. Det er nemmere at opfylde, og du vil opleve succes. Det øger motivationen. For alle grøntsager eller øvelser udover det, er jo bare bonus. Og hvis du er for træt eller ikke får spist sundt den dag, vælter det ingenting i budgettet eller i det lange løb. Den frihed gør det meget nemmere at indfri dine ønsker. For dårlig samvittighed kan nemt føre til overspisning, for “så kan det sgu også være ligemeget, for nu er det hele alligevel ødelagt og spildt”. Denne tankegang fører så tilbage til restriktionerne mandag morgen, og så har du spiralen. Målet er dømt til at mislykkedes.

Drop også udrensninger, det klarer kroppen sådan set selv hvert sekund. Drop de sindssyge kure. Vi vil det hele på den halve tid. Sundhed rækker længere ud, end at smide 7 kilo på 7 dage. En kalorie er en kalorie, uanset om det er fra broccoli eller oreos. Vil man tabe sig, er det med at forbrænde færre kalorier, end du indtager. Så simpelt er det. Alt ekstremt er usundt.

Jeg har prøvet at nedfælde mine værdier:

* At være glad

* At være sammen med familie og venner

* Gøre ting, der gør mig godt

* Smile og grine

* Det er okay ikke at træne og spise sundt hver dag

* Fx handling: at gå en tur eller træne 15 min om dagen. At spise en grøntsag. Og holde igen med snack, der egentlig nok bare spises på baggrund af en følelse. Hvad kan jeg gøre i stedet ved min sorg, rastløshed eller hvilken som helst følelse

* At spise sundt og træne regelmæssigt fordi det giver mig velvære – ikke fordi samfundet dikterer det

* At acceptere, at det alligevel ikke altid overholdes og det er helt okay.

* Nyd nu den kage

* Acceptere mig selv som jeg er nu. Og ikke først om 10 kilo

* At jeg eller andre aldrig er perfekt


Del indlægget:

1 kommentar til “Drop sundhedsfanatismen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *