Det uperfekte liv

At være menneske og leve et liv, SKAL ikke partout være en lineær proces, hvor man undergår evig vækst og forandring. Hvor man ikke er god nok, hvis man ikke formår at finde og udleve sit ypperste potentiale; sit sande jeg.

Livet er også noget møg. Det er et vilkår. Det uperfekte liv og det uperfekte menneske er interessant, for det kan vi alle genkende. Puste ud. Jeg er ikke den eneste, som ikke er lykkelig hver dag. Sikke en befrielse. Sandheden om livet er, at det er uperfekt. Selv de sejeste mennesker bliver skuffede, føler sig utilstrækkelige og sørger over bestemte episoder i deres liv.

Jeg er uperfekt. Jeg er kommet igennem flere svære forløb i mit liv – kommet ud på den anden side, men det fratager mig ikke fra stadig at kunne blive skuffet, angst og mega ked af det. Nu er jeg igen i et svært forløb.

Jeg ved ikke, om jeg er blevet stærkere. Jeg har ikke et valg. Jeg er tvunget til at finde styrke. Det har også gjort mig mega sårbar. Livet er ikke et lykkeligt eventyr. For nogen. Det er godt og smukt, helt klart. Men vi stræber efter et perfekt liv og lever i en sundhedsdyrkelse, som ikke efterlader meget plads til fejl og som virkelig kan give grobund til den dårlige samvittighed.

Come on, livet er for kort til at veje sine tomater. Get out there!

 


Del indlægget:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *