Alternativ og konventionel behandling – hvad er fup og hvad er vejen til helbredelse?

Alternativ eller konventionel behandling.

Det er en jungle og vandene er virkelig delt. Det virker lidt som om, at de to paradigmer skurer mod hinanden. Dybest set tror jeg, at en venlig samarbejdende synergetisk brobygning imellem de to forståelser, vil være det bedste for alle parter.

Det er så forvirrende at navigere i, for hvilken vej er den rigtige?

To lejre 

Man bliver på en måde ufrivillig tvunget til at vælge side. Nogle af de, der er fortalere for den alternative eller den komplementære behandling, som den også kaldes, prøver at overtale dig til at gå deres vej. De giver samtidig ikke så meget for den modsatte pol. De ser nærmest ned på den konventionelle behandling og synes, den er uoplyst og gammeldags.

De, der befinder sig i den anden lejr, på den naturvidenskabelige og konventionelle behandlings side, gør præcis – og måske fordi det er ”den etablerede forståelse” det samme – men i endnu højere grad. De mener ikke, at noget der ikke er evidensbaseret overhovedet er berettiget til at se dagens lys. Vi er opdraget til at stole på denne vej, og vi går ligesom ”i mod” det etablerede, hvis vi søger en anden vej.

Kan det forenes?

Men hvad nu hvis hemmeligheden er, at forene det bedste fra begge verdener? De har nemlig i mine øjne begge fordele og ulemper. Det ene kan måske ikke stå alene. Og den ene udelukker ikke partout den anden. I det store perspektiv synes jeg, at man skal gøre det, der føles mest rigtig for dig selv. Det, som du vælger, er ikke nødvendigvis det samme, som din nabo ville vælge – og det er okay. Det er dog alligevel meget rart at vide, hvad man selv kan gøre og hvilke overvejelser, man kan gøre sig. Jeg tror på, at det er nøglen i enhver udfordring. At kunne tage ejerskab og ansvar for sit liv, hvis man kan og har overskud.

 

Konventionel behandling

Tager vi den konventionelle behandling først, mangler den i mit perspektiv et holistisk menneskesyn. Mennesket bliver i denne forståelse mest betragtet som en fysisk krop, en maskine, som har systemfejl eller mangler. Det skal fikses med medicin, så maskinen bliver rask, uden symptomer og kan fungere igen. En slags symptombehandling, hvor man reagerer på de symptomer, som man anser som værende patologiske. Man glemmer bare at se på årsagen og roden til sygdommen. Sygdom betragtes som uheld, tilfældigheder eller genetisk bestemt.

Hvad med personen bag sygdommen?

Jeg synes, at man glemmer personen bag sygdommen. Vi er sgu langt mere personer, end vi er vores sygdomme, men så snart du træder ind på hospitalet med et adgangsgivende cpr-nr., bliver du gjort passiv, man er reduceret til en tilfældig patient blandt tusindvis af andre patienter med en diagnose stemplet i panden.

Du ER fx kræften, for det er det eneste, der rigtig er i fokus på hospitalet. Men hvad med dig som person, hvad med dit liv og hvad du selv tænker omkring sygdommen? Hvad er der sket i dit liv optil? Har du selv en idé om, hvad din sygdom skyldes og hvad der skal til, for at din krop kan blive rask igen? Hvem er du? Hvad betyder noget for dig?

Kroppen er fantastisk

Jeg tror på, at kroppen er noget af det vildeste, der nogensinde er opfundet. Vi kan ikke efterligne kroppens mekanismer fuldt ud i laboratorier eller med maskiner, og et hvilket som helst medikament kan kun virke, hvis kroppen samarbejder. Kroppen kan hele. Selv. Tænk på, når vi får et sår eller en rift, heler kroppen selv såret på kort tid. Uden at vi skal gøre noget. På samme måde tror jeg, at kroppen kan hele sygdomme. Men hvis vi har ubalancer, kan det være svæere for kroppen, at gøre det, den er bedst til. Vi har brug for selvkærlighed, venner, grin, taknemmelighed, lys, familie, netværk, være mindre dømmende og selvkritiske, støtte og at være gode ved vores kroppe ved fx nærende kost og motion (uden at være fanatisk, det gør intet godt. Læs: Drop sundhedsfanatismen), hvis vi skal have det godt.

Hvis man som sundhedsfaglig forholder sig til hele mennesket, vil man automatisk også komme omkring de områder, som udgør vores liv som hele mennesker. På denne måde vil man i langt højere grad få et bedre forløb og dermed et bedre liv. Man ved, at samarbejdet mellem fx patient og læge påvirker, hvordan man kommer igennem et sygdomsforløb. Det, at blive set og hørt, har en langt større betydning end behandlingen i sig selv. Den (behandlingen) vil man nemlig automatisk være mere åben overfor, hvis samarbejdet er etableret – og man også selv har en andel i beslutninger omkring behandlingsforløbet.

Det gode ved konventionel behandling

Det gode ved den konventionelle behandling er, at der er en hel del underbygget forskning og at alle behandlinger er afprøvet på et utal af patienter. Bivirkningerne er registreret og man kender til de forskellige behandlingsformer i forhold til, hvad der sker i kroppen under og efter behandling.

Tiden er med os. Der er mange nye forskningsresultater og dermed nye behandlingsmuligheder på vej. Antistoffer, immunterapi, lokal kemo og strålebehandling, der ikke på samme måde skader kroppens raske væv og celler, vinder mere og mere frem. I Tyskland tilbyder man allerede disse behandlinger. Man tilbyder også bl.a. C-vitamin indsprøjtning, og varmeterapi (man mener, at kræftceller ikke kan overleve temperaturer på over 42 grader), og i det hele taget har man her en mere individualiseret tilgang til den enkelte patient.

Ikke to patienters liv og historie er ens. Til trods for samme diagnose, kan man reagere forskelligt på den samme behandling. Man kan i mine øjne ikke skære alle over én kam. Det kan man bare være nødt til, hvis man skal lave et studie med flere tusinde af mennesker. Her skal  man helst kunne sige noget generelt; det samme udfald af en given behandling skal gøre sig gældende for rigtig mange mennesker, før man kan godtage behandlingen som effektfuld.

Det problematiske ved konventionel behandling kan også være, at man ved kemo og strålebehandling ikke kun påvirker de syge celler, men også påvirker kroppens raske celler og væv. Selv mange år efter endt behandling. Det kan give en hel del bivirkninger og senfølger og endda også føre til nye kræftformer. Jeg taler af erfaring.

 

Alternativ behandling

Hvis vi ser på den alternative behandling, kan det virkelig være svært at finde rundt i. Der findes utallige behandlinger, der hævder at kunne det ene eller det andet. Lige fra salte, bestemte frugter, faste, detox, udeladelse af bestemte fødevarer, streng kost med bestemt fødevarer, drikke, olier, terapier i en hver form osv. Jeg vil ikke være dommer, for jeg har ikke afprøvet eller læst om alle de forskellige behandlinger, der findes.

Det svære kan være, at man kan forestille sig, at nogle ville udnytte folk i nød, som er desperate efter hvad som helst. Når det handler om liv eller død, vil man naturligvis gå langt. Men hvad nu hvis en bestemt behandling virker for nogen og ikke for andre? Hvad kan man så kalde det? Er det så plattenslageri? Problemet er, at det ikke rigtig bliver registreret, om en bestemt behandling virker, og man har derfor at gøre med erfaringsbaseret behandling. “Det virkede for min moster, måske det også virker for dig”?

Placebo-effekten

Har vi egentlig ”bare” at gøre med placebo-effekten? Det er formegentlig en af de stærkeste medikamenter, som vi har. Hvis du tror på, at noget virker, så virker det! Der er lavet utallige forsøg med netop denne tese, hvor patienter er så overbeviste om, at de er blevet behandlet, og at alle deres symptomer er forsvundet. Måske har de blot fået en kalkpille. Uanset hvad, så er der noget, der har virket.

Tro

Skyldes det en tro på det? Er det ikke ret alternativt, hvis vores helbredelse af sygdom kan tilskrives ”tro”? Det fungerede i gamle dage. Og eksisterer troen ikke også i vores konventionelle verden? Lægerne og patienterne tror og håber på, at et bestemt behandling virker. Virker den bedre, hvis lægerne fortæller dig, at de har gode erfaringer og ser gode resultater med denne behandling? Formentlig. Det virker nok i hvert fald bedre end hvis lægerne fortæller dig, at de ikke rigtig ved, om behandlingen virker, at det bliver et skud i tågen. bare en forventning til en ny medicin, kan påvirke hvordan kroppen reagerer på det. Nogle mener, at man derfor også kan modpåvirke medicin, hvis man fx tror, at en given behandling er gift for kroppen. Så vil man fx prøve (bevidst eller ubevidst) at modarbejde det, og måske virker behandlingen så alligevel ikke så godt? Hvor meget styrer tankens kraft?

Det gode ved alternativ behandling

Det gode ved alternativ behandling er, at DU er i fokus. Dig som menneske og person. Og din diagnose kan virke sekundær. Det kan være rart at tænke på, at sygdom er en ubalance i kroppen, som selv er skabt af kroppen, som kroppen med den rette hjælp derfor selv kan afskaffe igen. Måske var det sket uden hjælp. Her er kræften i hvert fald  ikke noget, ´der kommer udefra´. Jeg tror fx på, at vi har potentielle cancerceller i kroppen hver dag. Vores immunforsvar tager sig af det. Somme tider kan det ikke gøre det uden hjælp. Så må vi hjælpe det på vej. Men hvornår er kræft så et tilfælde, hvor vi ikke selv kan gøre fra eller til (og findes det?)?, eller er det altid noget, du så selv kan ændre?

Konklusion

Måske er det i virkeligheden underordnet hvilken behandling eller hjælp du får, hvis blot du bliver set som et helt menneske? Jeg tænker i hvert fald umiddelbart, at kombinere det holistiske menneskesyn med den nyeste viden om behandling må være et ret ideelt udgangspunkt <3

 


Del indlægget:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *